Guide: Vegansk basislager del. 2 – Konserves, tørvarer, nødder + tørret frugt

Vegansk basislager. Guiden til mine veganske køkkenskabe, basislager samt udstyr jeg anvender. Med mit basislager kan jeg nemt sammensætte velsmagende, mættende og sunde veganske måltider. Lad os dykke ned i guiden og lad den hjælpe jer bygge en drøm af et plantebaseret køkken samt basislager.
Fuld af inspiration og klar til at blive tryllet om til skønne måltider.
Dette er del 2 ud af en 3-part serie.

vegansk basislager del 2

Guide til vegansk basislager

Dette er del 2 ud af en 3-part guide hvor vi sammen bygger en drøm at et køkken og vegansk basislager. Der vil gøre det nemmere, sjovere samt mere overskueligt at gå i køkkenet og lave god mad.

Lad os sammen dykke ned i del 2:

2. DEL HAR FOKUS PÅ:
*Konserves / Kolonial / Basis – Langstidsholdbare produkter, både på køl og i viktualierum.
*Bønner og linser.
*Stivelse.

*Nødder og frø – Herunder nøddesmør
*Mel + Glutenfri mel.
*Sukker, sødning + tørret frugt

RIGTIG GOD FORNØJELSE !!
Jeg håber guiden kan give give jer et visuelt overblik og hjælpe til mindre mad- og køkkenstress. Mad skal være sjovt og give god energi – Håber jeres basislager kan give jer netop det!

Læs del 1 HER – Hvor jeg introducerer guiden, samt hvordan i bruger den.
Del 1 har fokus på grønt, frugt, frost, krydderier, smagsgivere samt olier.
Læs del 3 her med fokus på konserves, bønner, linser, stivelse, nødder, frø, sødning samt mel, herunder glutenfri meltyper.

vegansk basislager del 2 overblik

Konserves / Kolonial / Basis

Her findes de varer som jeg har i mit basisskab, samt nogle på køl. Jeg bruger selv bønner på karton da jeg ofte impulsivt vil lave hummus, gryderet eller bruge aquafaba.

Basis – Oftes at finde i mit køkken:
  • Tofu
    – God proteinkilde og skøn at marinere. Tofu kan være lidt tricky men med en god kvalitet og rette marinade smager det skønt. Læs mere om tofu samt hvilke varianter jeg anbefaler i dette indlæg.
  • Gær
    – Så kan jeg altid sætte over til boller, brød eller kanelsnegle.
  • Butterbeans på karton/dåse
    – Har jeg altid på lager til en omgang hummus eller del af frokostsalat. Gode kolde, ristet på panden eller i ovn med krydderier.
  • Kikærter på karton/dåse
    – Nem at bruge i gryderetter, hummus eller salater. Jeg gemmer altid aquafaba til bagning af kager eller brød. Læs mere om aquafaba HER.
  • Sorte bønner i karton/dåse
    – Bruger jeg som oftes til romkugler / snackkugler eller veganske kødboller. Men ligeledes lækre i salater og buddha bowls.
  • Passata/flåede tomater
    – Jeg foretrækker selv passata som er blendede tomater og er lækker cremet uden klumper.
  • Tomatpure
  • Kokosmælk (Fuldfed)
    – Med kokosmælk på lager kan jeg altid lave en nem omgang curry med grønt, bønner og karrypasta.
  • Vegansk mayonnaise
  • Hindbærmarmelade
  • Romessens
  • Syltede agurker/rødbeder
  • Hjemmelavet mysli
  • Mørk chokolade 70-85%
    – Mørk chokolade er et must i mit køkken. Som snack, chokoladeovertræk på snackkugler, i kager eller muffins. Jeg holder af en god mørk chokolade, men find din favorit. Vær dog opmærksom på ingredienslisten hvis du spiser 100% vegansk da der i nogle tilfælde kan være mælkepulver i.
  • Kakaopulver (bage)
    – Jeg har altid kakaopulver på lager til kager, snackkugler eller cookies. Jeg køber en hel traditionel bagekakao, der er stor forskel på pris og kvalitet. Har du midlerne kan det godt betale sig at købe en god kvalitet (det har jeg ikke da min økonomi ikke rækker).
    Er du vild med intens kakaosmag er raw-kakao en delikatesse men koster også derefter.
Ekstra – Efter behov eller som del af opskrift:
  • Kidneybønner på karton/dåse
  • Grønne linser på karton
    – God som back-up til nem frokost
vegansk basislager del 2 bønner konserves

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *